Sådan bruger du undervisningsmaterialet
Filmen “Brothers Across Borders” kan ses og drøftes uafhængigt af Lærervejledningen.
Lærervejledningen
“Lærervejledningen” er et valgfrit supplement til filmen. Den kan bruges til at gå i dybden med filmen og de temaer, der er i filmen. Vejledningen er opbygget, så underviseren kan udvælge specifikke øvelser, arbejde på tværs af forskellige emner eller udarbejde kurser eller temauger. Temaerne og øvelserne kan behandles enkeltvis, men elever vil opnå et bedre perspektiv ved at arbejde med mere end blot et tema.
Den første del af undervisningen består af cases, der lægger sig tæt op ad filmen. Her kan eleverne tage udgangspunkt i specifikke scener, karakterer o filmen eller situationer, i opgaveløsningen. I anden del introduceres eleverne for en større gruppe af opgaver og øvelser, der fokuserer på de forskellige temaer, der udspiller sig i fortællingen. Der angives et tidsestimat for hver lektion, som kan variere alt efter den enkelte klasse.